Skattesystemet i Sverige

skattesystemet i Sverige

Skattesystemet i Sverige vil anse dig som bosiddende i Sverige, hvis du har din primære bolig i Sverige, eller hvis du opholder dig i Sverige i en periode på mindst seks måneder.

Som bosat bliver du beskattet af din globale indkomst. Statsskat på løn og indkomst ved erhvervsvirksomhed beskattes med op til 20 %. De 20 % nås ved en skattepligtig indkomst på 509.300 SEK. Statsskat på kapitalindkomst udgør 30 %. Udover statsskat betales der på løn- og erhvervsindkomst en kommuneskat, der varierer fra kommune til kommune. Den gennemsnitlige kommunalskat  udgør 32,28 % (2020). Der betales ikke kommuneskat på kapitalindkomst.

Læs også: Sådan er skatten som lønmodtager i Sverige

Mere om skattesystemet i Sverige

Udstationerede (expats) i Sverige har under visse betingelser mulighed for at vælge særlig expat-beskatning, hvor 25 % af indkomsten er skattefri, mens de 75 % beskattes med de almindelige skattesatser. Læs mere om udstationering her

Derudover skal du ikke betale formueskat i Sverige.

Ikke-bosiddende skattepligtige i Sverige beskattes som hovedregel med samme skattesatser som bosiddende. Under visse betingelser kan ikke-bosiddende vælge at betale sink-skat med 20 % på lønindkomst.

Kontakt os på info@inwema.dk, hvis du har brug for hjælp.